Sammen om at bære byrden
Det handler først og fremmest om at rykke tættere sammen med sine nærmeste i kampen mod kræften. Kræft er en hård og ubarmhjertig modstander og man står simpelthen stærkere når man ikke står alene! Der er de svære dage. Der er de gode dage. Men hvis man ikke har nogen at dele forløbet med, bliver det ganske enkelt vanskeligt.
Hvorfor nu?
Fordi så mange omkring mig har været ramt af kræft, få har overvundet kræften men alt for mange gode mennesker har tabt kampen til kræften. Det jeg blandt andet oplever med mine nærmeste som er ramt af kræft, er at det er svært at følge med i udviklingen, det er svært at være der for dem, det er svært at følge med også selvom man er helt tæt på.
Der er også det tidsmæssige i det, hvornår er næste behandling? hvornår var sidste scanning? Hvorfor er der så langt i mellem behandlingerne? Det er svært at følge med fordi vi lever i en travl hverdag, alle har travlt men for patienten går tiden i stå.
Hvordan fungerer det?
KOM GODT I GANG
Hent vores guide til Let's Fight Cancer
Det hele er nu i virkeligheden ganske enkelt og meget overskueligt, og det er nemt at komme i gang. Efter at have udfyldt de forskellige oplysninger, inviterer du familie og dine nærmeste venner. Herunder kan du hente en mere detaljeret vejledning som PDF.
Dine data er dine! Du bestemmer, hvem du deler med. Du kan tilbagekalde alle tilladelser. Og du kan slette alt. Alt!
Vores privatlivspolitik er klar og gennemskuelig: Al data, som du videregiver gennem din brug af app’en, kan slettes igen med et enkelt klik.
Pårørende kan inviteres og fjernes igen, data kan oprettes og slettes, tilsagn om deling af tidslinje med læger, forskere og pharma kan gives og fjernes igen.
Brugere af Let’s Fight Cancer overvåges ikke! Adgang til lokation er udelukkende for at kunne give kørselsanvisninger – der er ingen skjulte adfærdsanalyser af nogen art.
Giver du læger, forskere og pharma adgang til din tidslinje, er det for at kunne finde mulige sammenhænge mellem adfærd, behandlinger og udviklingen i et sygdomsforløb.
Hvad man kan lære fra hver enkelt patients tidslinje, kan måske bruges til at drage nogle konklusioner som andre samtidige eller fremtidige patienter kan få gavn og glæde af. Derfor gennem deling af de enkeltes tidslinjer, kan denne app lære og ændre sin adfærd ved i fremtiden at kunne stille bedre spørgsmål og komme med sunde forslag.